mandag den 10. marts 2014
Vi kærner smør med børn
Vi har brug for:
0,25 l økologisk piskefløde
lidt salt
en lille beholder med et tætsluttende låg
Når der arbejdes med børn, synes de, at det er meget spændende, at hælde noget op i en målebæger. De er meget optaget af, at være så præcis som muligt.
Når fløden er i beholderen rystes (kernes) den indtil vallen (væsken) skiller sig.
Her kan der ses at piskefløden har forandret sig.
Men der er ikke nogen væske endnu.
Nu kan vi se vallen.
Vi hælder den fra og ryster igen. Selvfølgelig husker vi at få låg på igen.
Så er der rigtig sket noget, vi har fået en sammenhængende masse.
Vallen hældes fra igen og vi fortsætter med at ryste.
Nu ligner det rigtigt smør !!!!!!
Hhhh...mmmm- og det smager som smør.
Vi for salt på, ælter massen lidt og ryster endnu en gang.
Her kan du se det færdige produkt:
"Hjemmelavet smør."
At kerne smør egner sig rigtigt godt til at lave i en daginstitution. Børnene har på skift tid nok til at ryste og det sker hurtigt, at flødens konsistens forandrer sig. Aktiviteten åbner for spørgsmål : Hvad sker der? Hvor var væsken før ?
Aktiviteten sluttes med fælles spisning af det selvlavede produkt.
Denne aktivitet behøver ikke meget forberedningstid eller tid der skal afsættes.
Etiketter:
fra jord til bord,
mejeriprodukt,
Smør
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar