Fra jord til bord- gruppeopgave

Hvordan kan pædagogen via inddragelse i  fælles madlavning  og fælles måltid  med traditionelle retter, bidrage til borgerens “gode liv” ?

Sammenhæng:	Tiberedelse af en traditionel ret ( en kål-ret fra Dithmarschen i Tyskland) med en 37 årig kvinde ( XY)  med psykisk lidelse. Retten præsenteres bagefter og vi spiser i fællesskab med 5 andre borgere.
Mål:	styrke selvværd oprette og vedligeholde sociale relationer at kunne arbejde i fællesskab give en sanseoplevelse bedre livskvalitet forståelse af hygiejne og madlavning
Tiltag:	Informere kollegaerne om det planlagte projekt Aftale et tidspunkt til projektet, sådan at vi ikke forstyrres Informere borgeren om projektet, lade borgeren have en medbestemmelse om det der skal ske. Afprøve opskriften selv, for selv at være sikker. Dette skaber tryghed og ro i selve forløbet.
Tegn/succes:	Borgerens motiverede deltagelse positive udsagn fra borgerne At borgerne får en dialog omkring projektet At borgerne er glade for maden At de har godt sammen
Evaluering:	Evalueringen tager udgangspunkt i de fastsatte mål.

 






Siden slutningen af det 19.århundrede dyrkes der kål i Ditmarsken. Det var Eduard Laß der i 1889 som startede med at dyrke kål. Marskens næringsrige jord gjorde, at dyrkningen af kål blev til en stor succes og at regionen udviklede sig til det største sammenhængende område i Europa, hvor der dyrkes kål.
http://www.deutsche-kohlstrasse.info/

Vi har brug for:

Hvidkål
Kartofler
Hakket kød
Salt og peber

Hvidkålen skæres i små stykker og puttes i gryden. Vi hælder lidt vand til, så bunden er dækket med vand. Vi tænder for kogepladen.

Også kartoflerne skæres i små stykker.

Når kålen er kogt lidt sammen, hælder vi kartoflerne ovenpå.

Så kommer der salt og peber på.

Derefter kommer det hakkede kød til og vi sætter låg på.

Efter nogle minutter blandes det hele, så varer det ca. 20-30 minutter og kålretten er færdig.








Evaluering:
Vi havde et meget spændende forløb. XY kendte godt til tilberedelsen og man kunne mærke, at hun var meget stolt af, at det lykkedes og at de andre borgere syntes det var en meget lækker ret. Vi snakkede så også om tilberedelsen og alle syntes, at det da var meget nemt selv at koge denne ret. OG: kun en gryde skulle bruges, det var da alle tiders med hensyn til den efterfølgende opvask.
XZ fortalte, at de som barn ofte fik retter med kål, fordi der dyrkes masser af kål i Dithmarschen og at hun som barn selv har været med til at dyrke den.
Så kom også de andre med foreslag fra deres egn. Meget spændende var at lytte til en borger, der kommer fra Ukraine. Han kunne godt huske kål i forbindelse med bagning. De fik ofte boller, som  bl.a. var fyldt med kål. Men det han mest kunne huske og som han godt kunne tænke sig igen, var en lagkage fra Kiew. Videre fortalte han så, at der også findes pandekagerfestival i Ukraine. Festen varer en uge og kan sammenlignes med karneval, hvor alle spiser Oladii (pandekager) og andre melretter før de begynder at faste.
En anden borger fortalte at der hvor han kommer fra (Stuttgart) spises der "Dampfnudeln med vanillesovs", et sødt måltid lavet af hovedsaglig mel og mælk. Dem ville hun da gerne prøve at lave sammen med mig- hun har ikke spist dem de sidste 10 år.
Alt i alt kan man sige at projektet er lykkes og at mange mål blev opnået. Relationer blev uddybet, vi fik mere at vide fra hinanden. Vi havde en rigtig god tid og fik mange gode samtaler. Borgerne kom selv med forslaget at fortsætte  med at koge tradinionelle retter for hinanden.