Billedbog

Forsiden

Impressum

En af bogens sider. På hvert billede i historien gemmer sig mindst en flue.











Her findes der ni flue.

Bogens bagside.

Billedbog

Her får de farvelagte billeder den rigtige størrelse, så de kan blive lamineret bagefter.

Stor flagspætte

Da jeg så spætten i vores have, var jeg nysgærrig. Hvilken spætte kunne det være. Først nåede jeg frem til at det var en mellemspætte på grund af dens røde hoved. Men da jeg læste lidt mere, fandt jeg ud af at den ikke findes hos os mere. Ok, men hvilken spætte har ellers rød hoved? Rødspætten har. Men resten af dens udseende passede ikke til rødspætten. Så læste jeg lidt mere og fandt ud af, at den store flagspættes unger har rød hoved, som forsvinder med tiden.

Flagspætten lever for det meste i skoven og vi har ikke fået øje på en spætte i vores have eller i biotopen før. Men den syntes nok godt om vores ældre rødtjørn, som har opsprækket bark. Det er her insekterne finder deres bolig og det er jo netop dem flagspætten er på jagt efter. Med næbbet hugger den sig frem til insekterne og deres larver, hvor den fanger den med sin tunge. Flagspættens tunge er temmelig lang, den måler ca. 4 cm.
Udover insekter og larver ernærer den store flagspæte sig også af bær og frø. Nogen gange er han også røver, idet den også spiser æg eller småfugle fra andre fuglearter.
Den store flagspætte hugger et nyt redehul hvert år. På den måde tjener spættens gamle rede til en ny bolig for andre fugle,

Den unge spætte var ikke så god til at flyve endnu, så jeg fik mulighed får at komme tæt på og tage billede fra dens udspedte vinger.

Tagrør

Tagrør er den største græsart i norden, den er flerårig og vokse op til 4 meter.  Stråeter først grønt, sent om efteråret bliver det gulbrunt. Tagrørets grønne blade er glatte og har et gråt anstrøg, de bliver op til 40-50 cm lange. Unge skud lige stående blade, senere bliver de mere hængende. Bladene kastes af mm vinteren og stråene står tilbage med den modnende top. Selve blomsten er samlet i småaks på hængende grene og har et brunviolet skær med hvide silkehår. 

                                                         

De døde strå med blomsten kan stå til langt hen på foråret. I marts-april vokser der nye skud ud fra roddeerne. Når blomstringen sæter ind i august har tagrøret opnået sin fulde længde.

Jordstængel er tyk og forgrenet og udbreder sig i store flader. Generel udbreder jordstænglerne sig underjordisk ud til 2,5 meters vanddybde.Vokser de overfladisk kan der iagtages en enorm vækst på 10 cm i døgnet og  udløberne kan blive op til 11 meter lang.

Fasan

Fasanen er en hønsefugl med lang, spids hale. den kan opnå en længde fra 53 – 89 cm, vingefangen er 80 – 90 cm og den vejer  900 – 1.400 g. Hannen er karakteristisk med sin metalskinnende grøn- violetsorte hals og hoved med det røde, fjerløse ansigtsparti omkring øjnene. Kroppen er rustfarvet med sorte tegninger. Hunnen er mindre end hannen og har også en kortere hale. Hun er kamouflagefarvet i  gråbrunt og sort.

Når fasanen er på flugt kan dens flyvehastighed opnå ca. 95 km i timen, men den flyver ellers nødigt og for det meste løber den.
Fasanen lever i agerland med beskyttende lunde og i skove med tæt undervegetation. Den overnatter i træer eller i rørskov.
Kokken finder sig 5-6 høner om foråret og markerer deres territorier i det de jævnlig udstøder kraftige skrettende skrig og idet de basker med vingerne.( Kokken skogrer)


Hønen besøger de forskellige territorier for at finde den mest attraktive han, og kan være hos flere haner i løbet af yngletiden.Fasanens rede findes i skjul af hegn og buske, i højt græs eller kornmarker som en fordybning i jorden. Hønen lægger 8-15 olivenbrune eller grågrønne æg i april-juni måned ogugetiden tager 23-28 dage. Ungerne forlader reden allerede efter få timer og klarer sig selv efter 70-80 dage. Det er kun hønen der deltager  i opfostringen af ungerne.
Efter ynglesæsonen tilbringer fasanerne vinteren i kønsopdelet flokke i samme område.
Fasanen lever overvejende vegetarisk,men den  tager også smådyr, som biller ,insekter, orme, og snegle. Nogengange spiser den også småfugle, firben og padder.

Vildkanin

Vildkanin

Disse billeder tog jeg i begyndelsen af maj.

Man kan tydelig se, at foråret ikke var særlig varm, der er ikke meget vegation under træerne. 

Her kan vi iagtage en kanin, der har travlt med at pudse sig. Selv om jeg var tæt på, lod den sig ikke forstyrre af mig. Måske havde den en anelse om, at der var et vindue mellem os. Jeg var jo faktisk fanget.