Første taske

Det er den førstetaske jeg lavede. I første omgang havde den ikke den lille taske med, den kom først, da jeg var færdig med den anden og jeg syntes der kunne lidt mere på.

Bæltetaske

Så er foder syet på.

Her kommer så bælten

Lynlåsen hæftes på

Så skal lynlåsen sys på

Lymlåsen er på den ene del, nu stryes den

Bælten er færdig, også den stryes

Også resten stryes. her kan man se, at lynlåsen er gemt.

Tasken er syet sammen, nu skal den bare vendes den rigtige vej.

Her har jeg lige øvet mig i at sætte trykknapper på.

Tasken er færdig, der skal bare syes noget med hånden, så der ikke kan ses nogen søm på tasken.

bæltetaske

Taskens forside er nu delt i to dele, så der er plads til lynlåsen og den for for.

Også bagsiden får for.

Skabelonen på tekstil

Det til højre er så bagsiden af tasken.
Billedet forneden bliver til to stykker forside.

Det samme igen for taskens  innerside.

Landart

I februar var vi ude ved stranden, hvor vi lavede landart-projekt.













Fællesprojekt af Lene og mig.

Små lerfigurer

Så prøvede jeg lige at lave nogen dyr i kageformer

Den vil nok blive den mest besværlige at få ud igen.

Det lykkedes.

Den gik nemt

Jeg fik dem ikke ud allesammen, men dog en stor del af dem.
Så er jeg spændt på, hvordan de ser ud når de kommer ud af ovnen.

Tasker og bæltetasker

 Snitmønster

 

Første mønster var for lille, derfor en gang til.

Det ser bedre ud !

Lige for at se hvordan bælten til tasken kan være der.

Ok, den passer.

Tasker og bæltetasker

Uge 9- 12  var jeg på jagt efter materialer,stof, lynlås mm.

 

Jeg fik også foræret gamle gardiner og håndklæder

Knapper!

Natur og naturfænomener

"Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar.
Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt.
Naturen er en skatkiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og
teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge.
Naturen giver børnene mulighed for at systematisere deres omverden og ved selvsyn fatte sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvis de bliver formidlet på det teoretiske plan. Det gælder f.eks. modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølger.
At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø."
( http://uvm.dk/Uddannelser/Dagtilbudsomraadet/Fakta-om-dagtilbud/Paedagogiske-laereplaner-for-dagtilbud?smarturl404=true#pageTop)

Vand i forskellige former
Jeg tager et  eksempel fra mit praktiksted, hvor jeg desværre ikke har nogen billeder til.
Målgruppe: Det 2-6 årige barn

I børnehaven blev der arbejdet med temaet vand. Da vi var ude på legepladsen, tog vi en stor spand og skovlede sne ind i den. Nogen af børnene tog også hænderne, dem der havde vanter på lagde hurtig mærke til,  at de blev våde og at de fik kolde hænder. Da spanden var fuld tog vi den med ind.
Også indendørs er børnene meget optaget af sneen. De rører rundt i spanden og opdager, at sneen bliver mere flydende. Vi hælder lidt af sneen i en gryde, går i køkkenet med nogen af børnene og sætter gryden på komfuret. De er helt optaget af, hvor hurtigt sneen smelter. Da vandet begynder at
smelte, opstår der damp. Fordi vi kun tog meget lidt sne, kunne børnene opleve, at sneen (vandet) blev mindre. Sneen ( vandet) var blevet til damp. Nogen af børnene visdste, at det var fordi, der var kommet varme til. Vi spurgte så hvor sneen var nu, når den ikke længere var i gryden?- ja, men den var jo i luften nu. Det var da meget spændende. Vi havde sne i vores børnehave, selv om man ikke kunne se den mere.
Resten af sneen var stadigvæk i spanden og børnene var hele dagen optaget af, hvor meget den var smeltet.
Jeg undrede mig selv, at det tog rigtig lang tid indtil hele sneen var blevet til vand. Fulstændig tøet var den først næste dag, men da børnene puttede deres fingre i, kunne de da mærke, at vandet stadigvæk var meget koldt.
( dette giver jo optakt til et andet forsøg- Smelter en lille masse sne hurtigere end end stor masse?- eller fungerer det også omvendt. Hvad sker der når vi stiller varmt vand ud på legepladsen når der er meget koldt udenfor?- og hvor koldt skal det være, for at vand bliver til is?)

Børnene fik en forståelse af forbindelsen mellem vand og sne og kulde og varme. Og de oplevede det med flere sanser ( føle forskellen med fingrene)

Vi bager brød med birkens saft

Jeg sav en lille gren af, for at se om der ville komme saft ud af den og hængte en beholde op i træet, så saften kunne dryppe ind i den.

Her ser vi saften dryppe. Jeg lod den dryppe over nat.

Næste dag havde jeg så saft til bagning.

Vi tager:
1,5 kopper birkesaft
3    kopper mel og lidt gær

Det hele blandes og gemmes til næste dag.

Sådan ser dejen ud næste dag.
Der røres i den endnu en gang.

Så fyldes dejen i formen.

De første 30 minutter kommer der låg på, de sidste 20 minutter bages den uden låg.

Så er den bagt færdig og skal hentes ud af formen.

FÆRDIG!!!!!!

Fra jord til bord- gruppeopgave

Hvordan kan pædagogen via inddragelse i  fælles madlavning  og fælles måltid  med traditionelle retter, bidrage til borgerens “gode liv” ?

Sammenhæng:	Tiberedelse af en traditionel ret ( en kål-ret fra Dithmarschen i Tyskland) med en 37 årig kvinde ( XY)  med psykisk lidelse. Retten præsenteres bagefter og vi spiser i fællesskab med 5 andre borgere.
Mål:	styrke selvværd oprette og vedligeholde sociale relationer at kunne arbejde i fællesskab give en sanseoplevelse bedre livskvalitet forståelse af hygiejne og madlavning
Tiltag:	Informere kollegaerne om det planlagte projekt Aftale et tidspunkt til projektet, sådan at vi ikke forstyrres Informere borgeren om projektet, lade borgeren have en medbestemmelse om det der skal ske. Afprøve opskriften selv, for selv at være sikker. Dette skaber tryghed og ro i selve forløbet.
Tegn/succes:	Borgerens motiverede deltagelse positive udsagn fra borgerne At borgerne får en dialog omkring projektet At borgerne er glade for maden At de har godt sammen
Evaluering:	Evalueringen tager udgangspunkt i de fastsatte mål.

 






Siden slutningen af det 19.århundrede dyrkes der kål i Ditmarsken. Det var Eduard Laß der i 1889 som startede med at dyrke kål. Marskens næringsrige jord gjorde, at dyrkningen af kål blev til en stor succes og at regionen udviklede sig til det største sammenhængende område i Europa, hvor der dyrkes kål.
http://www.deutsche-kohlstrasse.info/

Vi har brug for:

Hvidkål
Kartofler
Hakket kød
Salt og peber

Hvidkålen skæres i små stykker og puttes i gryden. Vi hælder lidt vand til, så bunden er dækket med vand. Vi tænder for kogepladen.

Også kartoflerne skæres i små stykker.

Når kålen er kogt lidt sammen, hælder vi kartoflerne ovenpå.

Så kommer der salt og peber på.

Derefter kommer det hakkede kød til og vi sætter låg på.

Efter nogle minutter blandes det hele, så varer det ca. 20-30 minutter og kålretten er færdig.








Evaluering:
Vi havde et meget spændende forløb. XY kendte godt til tilberedelsen og man kunne mærke, at hun var meget stolt af, at det lykkedes og at de andre borgere syntes det var en meget lækker ret. Vi snakkede så også om tilberedelsen og alle syntes, at det da var meget nemt selv at koge denne ret. OG: kun en gryde skulle bruges, det var da alle tiders med hensyn til den efterfølgende opvask.
XZ fortalte, at de som barn ofte fik retter med kål, fordi der dyrkes masser af kål i Dithmarschen og at hun som barn selv har været med til at dyrke den.
Så kom også de andre med foreslag fra deres egn. Meget spændende var at lytte til en borger, der kommer fra Ukraine. Han kunne godt huske kål i forbindelse med bagning. De fik ofte boller, som  bl.a. var fyldt med kål. Men det han mest kunne huske og som han godt kunne tænke sig igen, var en lagkage fra Kiew. Videre fortalte han så, at der også findes pandekagerfestival i Ukraine. Festen varer en uge og kan sammenlignes med karneval, hvor alle spiser Oladii (pandekager) og andre melretter før de begynder at faste.
En anden borger fortalte at der hvor han kommer fra (Stuttgart) spises der "Dampfnudeln med vanillesovs", et sødt måltid lavet af hovedsaglig mel og mælk. Dem ville hun da gerne prøve at lave sammen med mig- hun har ikke spist dem de sidste 10 år.
Alt i alt kan man sige at projektet er lykkes og at mange mål blev opnået. Relationer blev uddybet, vi fik mere at vide fra hinanden. Vi havde en rigtig god tid og fik mange gode samtaler. Borgerne kom selv med forslaget at fortsætte  med at koge tradinionelle retter for hinanden.

Vi laver smørreost med børn

Vi bruger:
0.5 liter kærnemælk
dørslag
salt

Kærnemælken kommer ind i en målebæger.
Når der arbejdes med børn, synes de, at det er meget spændende, at hælde noget op i en målebæger. De er meget optaget af, at være så præcis som muligt.

Kærnemælken varmes op til 50 grader.

Sådan ser den varme kærnemælk ud nu.
Vi venter til den er afkølet, inden vi fortsætter.

Dette er så andet forsøg. Første gang hældte jeg det bare i et dørslag med resultatet, at den faste masse blandede sig med væsken igen og alt røg igennem dørslaget- ØV!
Så denne gang med et viskestykke som dørslag.

Her kan vi se det igen. det bliver til en masse. heldigvis er jej klogere denne gang.









Så nu igang med at ælte så meget væske ud som muligt.
Det tog godt nok lidt tid. Det skulle åbnes igen hele tiden , fordi den mere og mere lignende smørreost fordelte sig over hele viskestykket og skulle samles igen.

Her kan i se, at osten er alle mulige steder.
Men den ser da flot ud nu.

Der er ikke ret meget tilbage af den halve liter kernemælk.
Der kom så salt og persille i- FÆRDIG!






Det har været en god idé, at afprøve det selv først. Skulle jeg vælge at gennemføre aktiviteten med børn, ville det ske udendørs, fordi det er forbundet med lidt "svineri".
Men det er nok meget spænende for børn at se, hvor merget kærnemælk der skal til, for at få smørreost.