Grågåsfamilie på besøg

Da jeg kom hjem en dag i , så jeg at vi havde besøg fra biotopen. En grågåsmor var der med sine unge.
I biotopen er der for det meste kun rør. Grågæs opholder sig gerne på arealer med meget græs, fordi de finder nok at spise her. Det er nok derfor de er på besøg.
Den unge bor i ægget ca. 27-28 dage. Efter at have knægget ægget gider de ikke at sidde i reden stille og rolig længere. Sammen med mor går de straks på tur udenfor reden for at finde noget de kan spise. Grågåsen spiser græs, frø og urter.
Man kan tydelig se at gåsemor har travlt med at komme afsted, efter hendes mening er jeg alt for tæt på. Hvis hun havde været alene, ville hun nok have spredt hendes vinger (150-180 cm) for at flyve afsted. Men hun skal jo have ungerne med og de kan først flyve, når de er 50-60 dage gamle.


Det er sjældent at få øje på en enkelt familie, helst kan de lide at være sammen i en stor flok med andre grågæs. Der plejer ellers at være 2-3 familier i biotopen, men en rede blev jo plyndred dette forår.
Langs med vestkysten (Sydslesvig- Sønderjylland) findes der store arealer hvor der findes hundrede af grågæs med deres unger.

Her forlader grågåsfamilien vores have og begiver sig hjemad mod biotopen. Vores græs må da smage meget godt, de kom igen nogen flere gange.

Skovhornugle

Så var jeg rigtig heldig. Fra mit gemmested fik jeg øje på en skovhornugle. Den var så venlig at vente indtil jeg havde hentet mit kamera. Særlig kendetegnende er dens orangegule øjne og dens spidse fjerører.Skovhornuglen kan opnå en længde omkring 35 cm og dens vingefang 90-100cm.
Skovhornuglen er en nataktiv fugl og en af dens livretter er musen, som vi i år har en masser af i haven.

Stor flagspætte

Da jeg så spætten i vores have, var jeg nysgærrig. Hvilken spætte kunne det være. Først nåede jeg frem til at det var en mellemspætte på grund af dens røde hoved. Men da jeg læste lidt mere, fandt jeg ud af at den ikke findes hos os mere. Ok, men hvilken spætte har ellers rød hoved? Rødspætten har. Men resten af dens udseende passede ikke til rødspætten. Så læste jeg lidt mere og fandt ud af, at den store flagspættes unger har rød hoved, som forsvinder med tiden.

Flagspætten lever for det meste i skoven og vi har ikke fået øje på en spætte i vores have eller i biotopen før. Men den syntes nok godt om vores ældre rødtjørn, som har opsprækket bark. Det er her insekterne finder deres bolig og det er jo netop dem flagspætten er på jagt efter. Med næbbet hugger den sig frem til insekterne og deres larver, hvor den fanger den med sin tunge. Flagspættens tunge er temmelig lang, den måler ca. 4 cm.
Udover insekter og larver ernærer den store flagspæte sig også af bær og frø. Nogen gange er han også røver, idet den også spiser æg eller småfugle fra andre fuglearter.
Den store flagspætte hugger et nyt redehul hvert år. På den måde tjener spættens gamle rede til en ny bolig for andre fugle,

Den unge spætte var ikke så god til at flyve endnu, så jeg fik mulighed får at komme tæt på og tage billede fra dens udspedte vinger.

Fasan

Fasanen er en hønsefugl med lang, spids hale. den kan opnå en længde fra 53 – 89 cm, vingefangen er 80 – 90 cm og den vejer  900 – 1.400 g. Hannen er karakteristisk med sin metalskinnende grøn- violetsorte hals og hoved med det røde, fjerløse ansigtsparti omkring øjnene. Kroppen er rustfarvet med sorte tegninger. Hunnen er mindre end hannen og har også en kortere hale. Hun er kamouflagefarvet i  gråbrunt og sort.

Når fasanen er på flugt kan dens flyvehastighed opnå ca. 95 km i timen, men den flyver ellers nødigt og for det meste løber den.
Fasanen lever i agerland med beskyttende lunde og i skove med tæt undervegetation. Den overnatter i træer eller i rørskov.
Kokken finder sig 5-6 høner om foråret og markerer deres territorier i det de jævnlig udstøder kraftige skrettende skrig og idet de basker med vingerne.( Kokken skogrer)


Hønen besøger de forskellige territorier for at finde den mest attraktive han, og kan være hos flere haner i løbet af yngletiden.Fasanens rede findes i skjul af hegn og buske, i højt græs eller kornmarker som en fordybning i jorden. Hønen lægger 8-15 olivenbrune eller grågrønne æg i april-juni måned ogugetiden tager 23-28 dage. Ungerne forlader reden allerede efter få timer og klarer sig selv efter 70-80 dage. Det er kun hønen der deltager  i opfostringen af ungerne.
Efter ynglesæsonen tilbringer fasanerne vinteren i kønsopdelet flokke i samme område.
Fasanen lever overvejende vegetarisk,men den  tager også smådyr, som biller ,insekter, orme, og snegle. Nogengange spiser den også småfugle, firben og padder.

Vildkanin

Vildkanin

Disse billeder tog jeg i begyndelsen af maj.

Man kan tydelig se, at foråret ikke var særlig varm, der er ikke meget vegation under træerne. 

Her kan vi iagtage en kanin, der har travlt med at pudse sig. Selv om jeg var tæt på, lod den sig ikke forstyrre af mig. Måske havde den en anelse om, at der var et vindue mellem os. Jeg var jo faktisk fanget.

Rørhøg

Nu var det lidt for koldt den sidste tid for at sidde udenfor og gemme sig. Jeg er heldig at bo lige ved siden af biotopen, ja faktisk i biotopen, så dyrene kommer forbi. Så er det jo bare det, at vente i den varme køkken indtil dyrene viser sig eller at få øje på dem når de er der for at tage et billede. Vores rørhøge er tilbage igen- det er forår.








Så tager den afsted igen, den har nok fået øje på noget.

Fasanen

Fasanen kalder på sine høner!

Disse billeder tog jeg gennem køkkenvinduet, det er derfor de ikke er helt så gode. Men havde jeg åbnet vinduet, ville der ikke være nogen fasan på dette billede, fordi der ikke skal meget til for at skræmme dem.

Skægmejse

Skægmejse

Skægmejsen er en lille mejselignende fugl med meget lang hale. Den lever udelukkende i rørskov. Hannen har gråt hoved med sort skægstribe, mens hale, ryg og vinger er kanelbrune. Hunnen mangler skægstriben og er mere afdæmpet i farverne, mens ungfuglene er strågule med sort rygstribe og sorte halesider.
Skægmejsens reproduktionsevne er bemærkelsesværdig. Den kan nå at opfostre 3-4 kuld unger om året, og ungerne fra det første kuld kan allerede yngle samme sommer. Da skægmejsen er følsom over for frost, kan kraftige bestandsnedgange i kolde vintre rettes op de følgende år.
Føde
Om sommeren lever skægmejsen næsten udelukkende af insekter, som den fanger i rørskoven. Om vinteren lever den derimod af frø fra tagrørene. Flokke af skægmejser kan ses strejfe om på jagt efter rørskov med rigelige mængder af frø. Da frøene er sværere at fordøje end insekter, ændrer skægmejsens mave karakter om efteråret. Den bliver mere muskuløs, så den kan formale frøene. Ligeledes æder den småsten og stykker af sneglehuse, som bidrager til at formale frøene i kråsen.

Mejser

Mejserne er i fuld gang her i marts måned. Det har været en lang vinter og de er på jagt efter næring.Mejser lever i de nordlige bredegrader, hvor de findes i skove eller i boligområder med træer. De har et kort, kegledannet næb. Mejserne kløer er skarpe, kraftige og ret lang. De har forholdsvis stor hoved og vingerne er temmelig korte. Mejsernes stemme kan høres hele året rundt, de trodser vinterens strenge kulde. Mejserne er meget aktive fugle, de er i bevægelse hele tiden. De flyver fra træ til træ, fra busk til busk og klatrer frem og tilbage hele tiden- hele tiden i gang med at finde næring. Deres føde består af insekter, bær og frø; nogle arter tager også kød.Redens byggested er afhængig af arten, men findes i de fleste tilfælde i træer. Mejsen lægger et stort antal æg 2-3 gange per sæson. Hannen og hunnen ruger.

Blåmejse

Blåmejsen er ca. 12 cm lang. Den kendes især på, at vinger og hale lyser i en blå tone. Ryggen er grøn og undersiden er gul med et sort-blåt båndt på brysten. Kinderne er hvide med to sorte striber.  Hunnen som regel er mere mat i farverne end hannen.
Blåmejsen lægger til 16 æg og ungerne fodres med insekter.

Musvit 

Musvitten er vores største mejse, den kan opnå en størrelse på 16 cm. Ryggen er olivgrøn og undersiden er gul. Kælen og hovedets top er sort og siderne er hvide.Omkring dens hals er der en sort stribe, som løber langs undersiden. Musvittens vinger har en blågrå farve med en hvid stribe.
Musvitten yngler to gange om året  og de lægger 8-12 æg per kuld. Det er kun hunnen der ruger.
Musvittens næring består overvejende af insekter og frø, men den elsker også kød og fedt.

Vildkanin

 Så kom vinteren tilbage igen og jeg fik øje på nogen spor i sneen. Dette tager jeg som udgangspunkt for de første to dyrebeskrivelser.

VILDKANIN 

Vildkaninen ligner haren, men har kortere bagben og mindre ører og den vejer 1½-2 kilogram. Den hører til de støttetandede gnaver, det betyder at de bag de øverste fortænder har to ekstra tænder. Vildkaninen er gråbrun på oversiden og hvid til lysegrå på bugen. bagenden og halens underside er hely hvid. Vildkaninens pels består af en underuld og af ydre dækhår, den har faktisk to lag.


Vildkaniner lever i kolonier og graver komplekse systemer af gange gange i jorden med flere udgange.De foretrækker sandjord, men findes også i lerområder. Vildkaniner vælger at leve i åben terræn der veksler med krat og skov.Kolonien lever i samme område over en lang årrække, hvis der ikke sker kraftige ændringer i omgivelsen eler der optræder sygdom.



Vildkaninens duftmarkeringer fungerer som kommunikationsmiddel med andre vildkaniner. Desuden stamper de med bagbenene i jorden når der er fare på færde. På den måde advarer de andre kaniner.
Deres føde søger vildkaniner  i nærheden af kolonien, de æder mange forskellige arter græsser og urter, og blade, skud, bark og rødder.
Vildkaninen har  en speciel adfærd, den spiser sin egen afføring. De let fordøjelige dele af føden optages i blindtarmen, mens de dele af føden, der kun delvist er nedbrudt og sværere at fordøje afgives som ekskrementer. Spiser vilkaninen så ekskrementerne vil bakterier i blindtarmen nedbryde resten, og på denne måde kan næringsindholdet udnyttes optimalt.
Vidkaniner er overvejende nataktive og har en stor formeringshastighed, den har en drægtighedstid af 30 dage og den føder 2-10 unger på en gang.Hele året rundt kan ungerne fødes, men de fleste fødes fra februar til oktober. Ungerne bliver hos moderen i ca. en måned, derefter må de klare sig selv.
Kun få af ungerne overlever, fordi ræv og mådyr tager sig af dem. De voksne vildkaniner har ørne og våger som fjende.