tirsdag den 31. december 2013

Kosteskaft som krop


De pinde jeg fik fat i på seminariet, syntes jeg var lidt for tynde, derfor købte jeg en kosteskaft,
som fremtidig skal fungere som skulder og arme.
Jeg venter lidt endnu med at sætte den sammen. På sidste indkald hørte jeg fra de andre, at det er nemmere at vente indtil tøjet er færdig, da man ellers kan få problemer med at klæde dukken på.

Arbejde med træmaché


Så har jeg fået fat i træmaché. Nu skal det bare blandes med vand.

Nu skal den hvile lidt.

At arbejde derhjemme er mere afslappende end på seminariet. Det at sidde helt for sig selv uden at have tiden i nacken og andre modeller som man kan sammenligne med giver ro til at arbejde.


I dukkemuseet har jeg set, at nogle dukker havde perler som øjne. det syntes jeg var en god idé.









Nu har vi derhjemme lige lidt sjovt med dukkens udseende. Men øjet skal nok forsvinde noget mere og der skal formes lidt mere på hovedet.
Jeg brugte ikke styroporæg denne gang, så man kan bare forme uden at ægget begrænser for muligheder. Næsehullerne borede jeg med en tandstik.



Først en grov form af fingrene, som der skæres rundt omkring.

Her ligner det så mere en hånd. Den skal altid tørre lidt, inden man kan arbejde videre på den, så den ikke bliver så flad på den ene side.




Foden er lidt nemmere, fordi den ikke er helt så
filigran. Neglene formede jeg med en tandstik.








 

søndag den 29. december 2013

Vandagamen æder mus


Muldvarpen (biotop 4)

Når jeg er ude i biotopen i de sidste dage, kan man ikke se ret mange tegn på aktivitet. Ingen sne, for at finde spor og mange dyr er rejst mod syd eller ligger i dvale. Men der er dog noget, man ikke kan komme uden om at få øje på. Muldvarpskudene. Jeg vælger derfor at lave aktiviteter rundt om mulvarpen.  Mange børn vil nok kende til muldvarpsskud i egen have og at forældrene ofte ikke er særlig glad for denne havebeboer, fordi den ødelægger græsplanen. Mange forældre tror også at de gnaver af deres planter- men det er altså ikke muldvarpen.Hvem er muldvarpen, hvad spiser den, når den ikke spiser far og mors planter? Er der andre dyr der ligner muldvarpen i levemåde?

KULTURHISTORISK
For at fange børnenes interesse og  for at pege på muldvarpens hovedtræk, vil det måske være en god ide, at starte med, at allerede meget meget kloge mænd sammenlignede nogen af muldvarpens evner og færdigheder med historisk udvikling. (Hegel, Marx, Luther). De sagde at  menneskets udvikling af fornuften ligner muldvarpens graveteknik.  Mulvarpen er altid tålmodig og tager sig den tid den bruger for at opnå sit mål.  Muldvarpen arbejder skjult og  under jorden, lige som stille og hemmelige revolutioner. Muldvarpen forsvinder aldrig og arbejder videre i det skjulte. Den kommer frem, når det er på tide- fremlægger sit arbejde for alle- og forsvinder igen for at arbejde videre.   http://www.globkult.de
Vi kan høre, at mulkdvarpen er ladet med en kulturel symbolik. Alle dyr, vi kender er ladet med kulturel symbolik og denne symbolik er del af vores sprog og forestillinger .(Edlev 2008:99)


ØKOLOGISK/ MILJØMÆSSIGT
Næste dag viser jeg så et billede, hvor man kan se en muldvarp ,vi fangede sidste forår. Denne muldvarp er ca. 15 cm lang inklusive hale. Det man nok først lægger mærke til, er muldvarpens forben, der ligner nogle små skovle og dens lange spidse snude. Muldvarpen har ingen ydre ører og kun en meget kort hale. Øjnene kan næsten ikke ses, fordi de er meget små og bliver skjult af dens sorte pels. Muldvarpen er næsten blind og kan kun skelne mellem mørk og lys, fordi dens sanseudvikling ikke er særlig veludviklet. Men det er heller ikke så slemt fordi, den overvejende opholder sig under jorden. Vigtig er, at den fanger nok bytte og det gør den, fordi de har en god lugte,-og følesans i stedet for.
Muldvarpen lever af insekter, deres larver og regneorme. Den opbygger også lager af mad, her gemmer den fx regnorme, som den har bidt hovede af og ikke kan kravle væk i den næste tid. Muldvarpen finder sin næring, ved at grave gange under jorden eller ved at kravle rundt i gangene.
Desuden er graveaktiviteten godt for vores natur. Muldvarpens graveaktivitet forsyner jordens organismer med ilt. det fremmer omsætningen af planterester til muld. (http://www.naturstyrelsen.dk)
Aktivitet:. Efterfølgende spørge børnene om de kender til dyr der ligner mulvarpen? (Jeg vil føre dem hen til mosegrisen og at fremhæve forskellen mellem muldvarpen og mosegrisen.) Jeg går ud fra, at de fleste nævner rotter og mus. Om de så tror at rotter eller mus også kan grave skud? Jeg fortæller dem så, at der findes et pattedyr mere, der laver skud og at det er mosegrisen. Forskellen er, at mosegrisen er en planteæder og det er for det meste den der gnaver i fars og mors have,- muldvarpen spiser kød og skubber kun til planterne. En god ide kan det være at have noget faglitteratur med billeder af muldvarpen og mosegrisen, så børnene også kan se forskel i  udseende.
Mange mennesker anser muldvarpen som et skadedyr. Idet børnene får kendskab til at muldvarpen spiser  de larver, biller og snegle, der æder korn og frø og gnaver i bær og frugt, får de en fornemmelse for at muldvarpen ikke i hver hensigt kan betegnes som et skadedyr.
MÅLET er at børnene for en forestilling om :
  •  samspillet mellem naturens organismer
  • samspillet mellem organismerne og deres fysiske miljø
  • menneskets vekselvirkning med naturen      (Edlev 2008:239)

Hvis børn i fremtiden skal kunne bidrage til løsning af miljøproblemer, er det vigtigt, at de selv lærer at vurdere etiske spørgsmål i forskelligt perspektiv. (Edlev 2008: 279)


MOTORISK
Aktivitet: Fælles med børnene tager man ud i biotopen, for at iagtage muldvarpsskud. De vil se at der er mange og at de delvist er meget store. For at få lidt bevægelse og for at have det lidt sjovt sammen, får børnene lov til at hoppe rundt på skudende indtil de næsten er jævn. Man kunne også grave lidt i muldvarpskudende, måske findes der noget elle måske får man øje på en gang.
Børnene oplever skudende med flere sanser, hele kroppen er i gang. Vi bliver enige om, at vi vil komme igen, for at se hvad der sker fremover.
Når motion skal forbedre menneskets sundhed, må aktiviteterne være tilstrækkelig lystbetonede, at en ændring af vaner og livsstil. (Edlev 2008:120). 


Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved
ÆSTETISK
Der findes mange muligheder for æstetiske aktiviteter rundt om muldvarpen. Man kunne fx læse i følgende bog og lade børnene tegne bagefter......
   








eller man kunne vise en af muldvarpens tegnefilm og lave skude af forskellige materialer.




http://vimeo.com/23124723




Men man kunne også gå ud med børnene og pynte muldvarpskudene med naturmaterialer, som fx fjer, grene osv." Land art" er et kunstnerisk udtryk i naturen, som viser veje i civilisationens samspil i naturen. (Edlev 2008: 265)


Børnene bliver opmærksomme på noget bestemt, der fremhæver sig og viser bort fra andet. De får en æstetisk oplevelse af naturen, idet de får et sanselig indtryk af naturens linjer og former, dufte og farver. (Edlev 2008:24)








Litteratur
Edlev, Lasse Thomas 2008: Natur og miljø i pædagogisk arbejde, 2.udgave, 1.oplag, Munksgaard
Danmark, København

fredag den 6. december 2013

Vandagamen drikker

Her kan man se at agamen drikker, mens den nyder brusebad. Mange agamer drikker også ud af vandakvariet eller den finder nole dråber som har samlet sig på bladene. Dette eksemplar kan dog bedst lide at drikke det friske vand.

mandag den 2. december 2013

Eksperiment med æbler

Æbler

Det er sidst i oktober og der hænger stadigvæk nogen æbler på træet.
Vi plukker de sidste æbler, der er godt nok ikke så mange tilbage. Men der er da nok til at lave noget æblemos. Børnene lærer at omgås med kniv og tilberedning af mad og at æbler bliver bløde, når der kommer varme og vand til. (physik og kemi)
  1.  Æblerne skrælles og kernehuset skæres ud. dem i både uden kernehus.
  2.  Æblerne puttes i en gryde med vand og vanilje eller kanel. Så lader man dem dampe møre.
  3.  Der røres rundt nogen gange indtil der er opstået en tyk mos.
Da vi sammen med nogle børn begynder vi at skrælle æbler, spurgte et barn: hvorfor har æbler en skrald?
Det er jo alletiders spørgsmål? Nogen børn svarer fordi, den er sund- andre siger fordi den ellers bliver brun. OK, så gav det optakt til et eksperiment.

Eksperiment:
Et æble skrælder vi, det andet bliver i skald. Vi skrælder det ene æble så længe indil de begge vejer det samme, nemlig 150 g.
Begge æbler lægges ved siden af hinanden. Nu skulle vi agtage, hvad der sker de næste dage.


Allerede næste dag kunne vi se, at æblet uden skrald var blevet brun. De næste dage viste at det brune æble også var blevet mindre. Æblet uden skrald vejer kun 140g i dag.


Efter syv dage kunne der ses enorm forskel på både størrelse og vægt. Æblet uden skrald er meget mindre og vejer kun 80g i modsætning til æblet med skrald, der stadig vejer 145 g.



Hvad var der sket? Fælles fandt vi ud af at skrælden skytter æblet imod bakterier, der er med til at æblet bliver brunt og æblet med skrald ikke havde tabt størrelse. Æblet uden skrald havde tabt saften og dermed også vægt.

 

mandag den 25. november 2013


Vandagamen fodres


 



 

 













Her fodres vandagamen med zophobas, som også kaldes kæmpemelorme.
Vandagamen spiser hvirvelløse dyr som orme og insekter, fisk, små pattedyr, kød, frugt og grøntsager. Med stigende alder bliver andelen af vegetarisk mad større.
Selv om de næsten spiser alt, skal man være opmærksom på varierende kost.
Voksne dyr skal fodres 1-3 gange om ugen, mens de i vækstperioden skal fodres oftere. Det godt at drysse mineralstoffer på fodderdyrene til regulering af vandagamens kalcium- fosfor forholdet i kroppen.

tirsdag den 19. november 2013

Dukkeopgave

                                                                                 
                                                                                   
På seminariet formede vi et hovede sf pulp-mache. Jeg tog et styroporæg og formede omkring det.  Synes ikke at det er så nemt at forme med det materiale. Men måske har det også at gøre med at det skal fremstilles her og nu. Denne erfaring af " NU SKAL DET ALTSÅ VÆRE" og hvordan jeg havde det med det jeg vil tage med i kommende praksis med hensyn til målgruppen.


mandag den 18. november 2013

Ahornkrans


Ahorn

Børnene er ude på legepladsen og de leger med bladene. Særlig optaget er de af ahornbladene, nok fordi de er så store og fordi den har så smukke farver. Hvis vi nu kunne finde nok ahornblade kunne vi da lave nogen ahornkranse. Børnene kom med masser af blade og så gik vi i gang. Det var ikke alle børn (5-6 år) der kunne finde ud af at binde kranse, de havde behov for hjælp. Det var overvejende pigerne der var mest begejstret.

Ahornkrans

Vejledning til at lave en krans af ahornblade:

 http://metteogbrian.dk.nt6.unoeuro-server.com/ahorn-filer/ahornkrans.pdf

 Ahornpose og ahornfrø

For også at få drengene med, viste jeg dem hvordan man laver nogen små poser af ahornblade.Fremstillingen af en ahornpose ligner kransens, der bruges ca. 2-3 blade, som forbindes med hinanden på en såden måde at der opstår en lille pose. Så spurgte jeg, om de kendte til ahorn-frø. Der var to børn der kom med nogen og det viste sig at det var de rigtige. Så skulle der bare findes en masse, jeg ville senere vise dem, hvad der kunne laves sjovt med ahorn-frø. Efter at have fundet nok, kastede vi dem op i luften og de begyndte at flyve alle vejne hen.- Nej hvor var det morsomt. Ud at samle igen og prøve igen.

I arbejdet med konkrete materialer støttes begrebsdannelsen og oplevede fænomener fungerer som broer i barnets tankestruktur. (Edlev 2008: 62-63 i "Natur og miljø i pædagogisk arbejde")

Spørgsmål man kan arbejde med:

  • Kender i til noget, der flyver efter samme princip? (helikopter)
  • Hvorfor flyver frøene som de gør? (spredningsmåde)
Ahorn og andre træer i lønslægten får spredt deres frø ved vindens hjælp. Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde. Den tunge nød findes i bunden af frøet og er omgivet af en insektvinge-lignenden struktur, der får frøet til at rotere mens det falder mod jorden.
Ahorn og andre træer i lønslægten får spredt deres frø ved vindens hjælp. Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde. Den tunge nød findes i bunden af frøet og er omgivet af en insektvinge-lignenden struktur, der får frøet til at rotere mens det falder mod jorden.


Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde
Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmådevv

Ahorn og andre træer i lønslægten får spredt deres frø ved vindens hjælp. Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde. Den tunge nød findes i bunden af frøet og er omgivet af en insektvinge-lignenden struktur, der får frøet til at rotere mens det falder mod jorden.
Ahorn og andre træer i lønslægten får spredt deres frø ved vindens hjælp. Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde. Den tunge nød findes i bunden af frøet og er omgivet af en insektvinge-lignenden struktur, der får frøet til at rotere mens det falder mod jorden.
Ahorn og andre træer i lønslægten får spredt deres frø ved vindens hjælp. Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde. Den tunge nød findes i bunden af frøet og er omgivet af en insektvinge-lignenden struktur, der får frøet til at rotere mens det falder mod jorden.
Ahorn og andre træer i lønslægten får spredt deres frø ved vindens hjælp. Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde. Den tunge nød findes i bunden af frøet og er omgivet af en insektvinge-lignenden struktur, der får frøet til at rotere mens det falder mod jorden.ch
Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde.
Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde.

Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde.
Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde.
Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde.
Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde.

torsdag den 14. november 2013




Den grønne vandagame

 


Den grønne vandagame, i dette tilfælde en hun på syv år, kan blive op til 100 cm lang, men de fleste opnår kun en længde af  65-75 cm. Agamen har en kraftig grøn farve, med lysere striber på tværs af kroppen.
Undersiden af halsen og maven er lysegrøn til hvid. Under munden har vandagamer store skæl som er lysere end resten af kroppen. Dyrets lange hale har mørke striber. Denne forskellige farvning ligner lys og skygge i naturen og tjener til at kamuflere i naturen.
langs med hovedet, ryggen og halen har vandagamen en  kam med lange bløde pigge, hvilken er særlig udpræget hos hannen. Vandagam hunnen vejer ca. 350 g, hannen 350. Ud over øjnene på siden af hovedet, har den et øje midt på hovedet, som kaldes parietaløje. Øjet kan skelner mellem lys og mørke, hvilket giver dyret mulighed for at se fjender  der kommer oppe- eller bagfra.
Vandagamer er territoriale dyr, hvilket betyder, at de ikke tillader andre hanner i deres terretorrier. Vores eksemplar er et enedyr, hvilkes kan forsvares, fordi vandagamer ikke er sociale dyr. ( Werning, Heiko 2004: 30)



tirsdag den 12. november 2013

Vandagamens Terrarie




Terrariet skal have forskellige temperaturer fra  25° C om natten op til 30° C i den kølige ende og 35° C i den varme ende om dagen. For at der kan garanteres 14 timers daglængde skal der installeres  UVB belysning på 5,0. I terrariet skal der holdes en luftfugtighed af 70-80 % samtidig med, at den altid kan finde et tørt sted (dyrenes- verden.dk). For en udvokset agam skal terrariet have en størrelse af ca.200x100x 150 og mange grene at klatre på ( Werning, Heiko 2007). I terrariet er der et vandbassin, hvori agamen kan dukke helt under. Der er mange planter,så agamen kan gemme sig .Vandbassinet, bark og planter er med til at holde fugtigheden, når der sprøjtes med vand 1gang om dagen.

tirsdag den 5. november 2013

Græskar



Græskar

Det er i oktober græskar stopper med at vokse og de bliver høstet nu.
De fleste børn er optaget af Halloween og næsten alle kender pumpkin fra dekorationer.

1.dag
I dag tager vi ud til en landmand  og fælles høster vi tre mellemstore pumkin og tager dem med i børnehaven. Vi får at vide at græskar er verdens største bære og at det største græskar i år vejer omkring 900 kg. Børnene blev spurgt, om de vidste hvor meget 900kg svarer til. Der kom masse af svar: cykel, så meget som en voksen, så meget som to voksne, så meget som et .......
Så fik også de voksne en snak om det og vi blev enig om at et 5-6 årig barn ca. vejer 20 kg. Verdens største græskar vejer altså så meget som 45 af vores børn. Det gjorde stor indtryk på børnene.
Hjemme i børnhaven igen finder vi en lille film på nettet, der viser hvor stor sådan et græskar på
900 kg er :  http://politiken.dk/poltv/bagsidentv/ECE2104273/vm-i-graeskar-er-afgjort-verdens-stoerste-graeskar-vejer-900-kilo/ .

 

2. dag
Næste dag gik vi så igen med at  lave græskar lanterner:




Vi starter med at skære toppen af. den skal bruges til låg senere. Så bliver græskarkødet og frøene  skrabt ud, som vi hver for sig samler i en gryde. Kødet skal bruges til at lave brød senere. Så tegner vi et ansigte på hvores græskar, derefter begynder vi at skære helt igennem, der hvor vi har tegnet.




Køkkenet egner sig til et værksted, hvor børn på en kreativ måde laver erfaringer med råvarer og hvor de erfarer hvor maden kommer fra. (Ringsted 2008: 269 i "Plant et værksted)


 Når vi er færdige sætter vi lys i og lægger låget på til sidst- og færdig!



 




 3. dag
I dag laver vi brød af græskarkødet.
Selvfølgelig kan der laves flere madretter af græskar, som fx suppe, pandekager, kage eller chips.
"

Videre inspiration: Vi tænker over selv at dyrke græskar sammen med børnene i næste år og gemmer nogen af frøene.




onsdag den 25. september 2013

Grågåsfamilie på besøg






Da jeg kom hjem en dag i , så jeg at vi havde besøg fra biotopen. En grågåsmor var der med sine unge.
I biotopen er der for det meste kun rør. Grågæs opholder sig gerne på arealer med meget græs, fordi de finder nok at spise her. Det er nok derfor de er på besøg.
Den unge bor i ægget ca. 27-28 dage. Efter at have knægget ægget gider de ikke at sidde i reden stille og rolig længere. Sammen med mor går de straks på tur udenfor reden for at finde noget de kan spise. Grågåsen spiser græs, frø og urter.
Man kan tydelig se at gåsemor har travlt med at komme afsted, efter hendes mening er jeg alt for tæt på. Hvis hun havde været alene, ville hun nok have spredt hendes vinger (150-180 cm) for at flyve afsted. Men hun skal jo have ungerne med og de kan først flyve, når de er 50-60 dage gamle.


Det er sjældent at få øje på en enkelt familie, helst kan de lide at være sammen i en stor flok med andre grågæs. Der plejer ellers at være 2-3 familier i biotopen, men en rede blev jo plyndred dette forår.
Langs med vestkysten (Sydslesvig- Sønderjylland) findes der store arealer hvor der findes hundrede af grågæs med deres unger.


Her forlader grågåsfamilien vores have og begiver sig hjemad mod biotopen. Vores græs må da smage meget godt, de kom igen nogen flere gange.

mandag den 2. september 2013

Skovhornugle



Så var jeg rigtig heldig. Fra mit gemmested fik jeg øje på en skovhornugle. Den var så venlig at vente indtil jeg havde hentet mit kamera. Særlig kendetegnende er dens orangegule øjne og dens spidse fjerører.Skovhornuglen kan opnå en længde omkring 35 cm og dens vingefang 90-100cm.
Skovhornuglen er en nataktiv fugl og en af dens livretter er musen, som vi i år har en masser af i haven.

mandag den 26. august 2013

Billedbog





Forsiden





Impressum




En af bogens sider. På hvert billede i historien gemmer sig mindst en flue.











Her findes der ni flue.




Bogens bagside.

Billedbog






Her får de farvelagte billeder den rigtige størrelse, så de kan blive lamineret bagefter.

Stor flagspætte

Da jeg så spætten i vores have, var jeg nysgærrig. Hvilken spætte kunne det være. Først nåede jeg frem til at det var en mellemspætte på grund af dens røde hoved. Men da jeg læste lidt mere, fandt jeg ud af at den ikke findes hos os mere. Ok, men hvilken spætte har ellers rød hoved? Rødspætten har. Men resten af dens udseende passede ikke til rødspætten. Så læste jeg lidt mere og fandt ud af, at den store flagspættes unger har rød hoved, som forsvinder med tiden.


Flagspætten lever for det meste i skoven og vi har ikke fået øje på en spætte i vores have eller i biotopen før. Men den syntes nok godt om vores ældre rødtjørn, som har opsprækket bark. Det er her insekterne finder deres bolig og det er jo netop dem flagspætten er på jagt efter. Med næbbet hugger den sig frem til insekterne og deres larver, hvor den fanger den med sin tunge. Flagspættens tunge er temmelig lang, den måler ca. 4 cm.
Udover insekter og larver ernærer den store flagspæte sig også af bær og frø. Nogen gange er han også røver, idet den også spiser æg eller småfugle fra andre fuglearter.
Den store flagspætte hugger et nyt redehul hvert år. På den måde tjener spættens gamle rede til en ny bolig for andre fugle,




Den unge spætte var ikke så god til at flyve endnu, så jeg fik mulighed får at komme tæt på og tage billede fra dens udspedte vinger.

Tagrør

Tagrør er den største græsart i norden, den er flerårig og vokse op til 4 meter.  Stråeter først grønt, sent om efteråret bliver det gulbrunt. Tagrørets grønne blade er glatte og har et gråt anstrøg, de bliver op til 40-50 cm lange. Unge skud lige stående blade, senere bliver de mere hængende. Bladene kastes af mm vinteren og stråene står tilbage med den modnende top. Selve blomsten er samlet i småaks på hængende grene og har et brunviolet skær med hvide silkehår. 
                                                         
De døde strå med blomsten kan stå til langt hen på foråret. I marts-april vokser der nye skud ud fra roddeerne. Når blomstringen sæter ind i august har tagrøret opnået sin fulde længde.

Jordstængel er tyk og forgrenet og udbreder sig i store flader. Generel udbreder jordstænglerne sig underjordisk ud til 2,5 meters vanddybde.Vokser de overfladisk kan der iagtages en enorm vækst på 10 cm i døgnet og  udløberne kan blive op til 11 meter lang.

Fasan

Fasanen er en hønsefugl med lang, spids hale. den kan opnå en længde fra 53 – 89 cm, vingefangen er 80 – 90 cm og den vejer  900 – 1.400 g. Hannen er karakteristisk med sin metalskinnende grøn- violetsorte hals og hoved med det røde, fjerløse ansigtsparti omkring øjnene. Kroppen er rustfarvet med sorte tegninger. Hunnen er mindre end hannen og har også en kortere hale. Hun er kamouflagefarvet i  gråbrunt og sort.

Når fasanen er på flugt kan dens flyvehastighed opnå ca. 95 km i timen, men den flyver ellers nødigt og for det meste løber den.
Fasanen lever i agerland med beskyttende lunde og i skove med tæt undervegetation. Den overnatter i træer eller i rørskov.
Kokken finder sig 5-6 høner om foråret og markerer deres territorier i det de jævnlig udstøder kraftige skrettende skrig og idet de basker med vingerne.( Kokken skogrer)


Hønen besøger de forskellige territorier for at finde den mest attraktive han, og kan være hos flere haner i løbet af yngletiden.Fasanens rede findes i skjul af hegn og buske, i højt græs eller kornmarker som en fordybning i jorden. Hønen lægger 8-15 olivenbrune eller grågrønne æg i april-juni måned ogugetiden tager 23-28 dage. Ungerne forlader reden allerede efter få timer og klarer sig selv efter 70-80 dage. Det er kun hønen der deltager  i opfostringen af ungerne.
Efter ynglesæsonen tilbringer fasanerne vinteren i kønsopdelet flokke i samme område.
Fasanen lever overvejende vegetarisk,men den  tager også smådyr, som biller ,insekter, orme, og snegle. Nogengange spiser den også småfugle, firben og padder.

søndag den 25. august 2013

Vildkanin

Vildkanin



Disse billeder tog jeg i begyndelsen af maj.
Man kan tydelig se, at foråret ikke var særlig varm, der er ikke meget vegation under træerne. 
Her kan vi iagtage en kanin, der har travlt med at pudse sig. Selv om jeg var tæt på, lod den sig ikke forstyrre af mig. Måske havde den en anelse om, at der var et vindue mellem os. Jeg var jo faktisk fanget.

tirsdag den 9. april 2013

RATATØSKA

Foto: Husum, yeah!

05.04.13

Jeg er fælles med en veninde om at lave dekorationer til koncerter i kulturhuset i Husum.
Det er dejligt at have en stor væg at arbejde med.
Her lavede vi en astronaut- som også kan ses på deres nye CD-cover.