Museum

Jeg besøgte skibfartsmuseet i Husum, som ligger direkte ved havnen.














Når man planer et museumsbesøg
i skibfartsmusee er det en god idé
at man i forvejen går en tur i byen.
Her  kan man få øje på mange maritime
ting, som er museets udstillingsmateriale. 

                                                   

                                                                    

                                              Her er vi på skibfartsmuseets udendørsareal

  Når man ledes rundt i museet af museumsformidleren,

 får børnegruppen lov til at sætte sig ind i skibet.

Fiskeri i gamle dage

Model af fiskeri. Der vises hvordan nettet bevæger sig på grunden.

Her er to redningsfartøjer.










-og her et brændende skib, der skal reddes. Det vil børnene nok synes er meget spændende.











Det gælder at bevare og udvikle kulturarv og producere viden om kultur og natur i lokalt nationelt, international perspektiv.

Et svensk stenmaleri fra gamle dage

Her graves der et kæmpehul, for at få fat i det 400 års gamle sejlskib.

Her kan børnene se transporten










Her ligger så resterne af skibet. Skibet er blevet konserveret i en sukkerløsning og kaldes derfor sukkerskibet.










Her kan børnene selv navigere skibet ud af havnen. Der vises et video, som simulerer farten.

Her er den nye skibsværft, som blev udlejret 1969-1971. I det lille hus bor jeg, men man ville næsten ikke kunne se det idag, fordi der er blevet meget mere grønt rundt omkring.

Filmvisning af skibsbyggeri på børneniveau.










 Byen i dag og i gamle dage:

Same place

Same place

Her ser vi den gamle skibsværft midten i byen.

Dukkeopgave

Her er arme og trøje kommet på. Jeg blev så lige nødt til at lave en konstruktion for at få fødderne på plads. Det havde jeg ikke tænkt på, da jeg lavede dem. Altså endnu en gang frem med kosteskaften og save stykker.

Bukserne holder ikke og desuden synes jeg den ikke har en rigtig krop og skuldre. Jeg former skuldrene og resten med lidt diolen-vat indtil jeg er tilfreds med den.









Dukken får også en hue på. Jeg tog en strømpe og klippede spidsen af. Det fungerer meget godt som hue og ser flot ud.

Her er den færdige dukke.
Jeg besluttede ikke at farvelægge den, fordi træmaché har en dejlig farve. I modsætning til papmaché, som er hvid, har træmaché næsten hudfarve.

Jeg ville heller ikke have hår på.
Den er rigtig god som den er.
Jeg er rigtig glad for den.

Dukkeopgaven begyndte med at vi skulle lave en dukke. Med tiden opstod der en relation til produktet og jeg havde rigtig lyst til opgaven.
Det var også spændende at se, hvilke materialer de andre på holdet arbejdede med.

Jeg fik udvidet mine kompetencer med hensyn til nye teknikker. Desuden skabte dukkeopgaven et fælles tredje når vi var på seminariet. Der var megen snak omkring opgaven, omkring andres og egne muligheder, begrænsninger og erfaringer.

Tekstile teknikker

På seminariet begyndte jeg at sy tøj til dukken.
Her er jeg ved at sy bukserne. Jeg var meget glad for at have egen symaskine med. For det første fordi man undgår at vente og for det andet kender man til maskinen.

Så kommer trøjen. Først lavede jeg er snitmønster og lagde det på stof. Derefter tegner jeg med kridt omkring skabelonen og så klipper jeg. Det hele to gange.







Så lægges begge dele på hinanden og holdes sammen med nogle nåle.

.
 Så bliver også den syet sammen.

Så skal dukken også have en taske!,- og så er det også nok med den første teknik.

Tasken er færdig. For at stabilisere den, har jeg skåret et stykke pap til bunden. For at gøre det lidt mere professionelt, kom der stof omkring bunden.

Den næste teknik er at hækle.
Jeg vælger at hækle en hanke til tasken.
Her kan man se begyndelses. Hjemme laver
jeg om på den igen. Produktet bliver så tykt at den ikke behøves at lægges doppelt.
Jeg starter med en mere smal hank.






Nu er hanken næsten ved at være færdig. Den lå på køkkenbordet i næsten to uger og hver gang der var lidt tid, hæklede lidt.

Jeg er usikker om det at sy med hånden og at sy knapper på er en speciell teknik, men jeg har oplevet, at mange ikke kan. Derfor synes jeg det er en god idé, at målgruppen øver sig i det.