Natur og naturfænomener

"Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar.
Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt.
Naturen er en skatkiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og
teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge.
Naturen giver børnene mulighed for at systematisere deres omverden og ved selvsyn fatte sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvis de bliver formidlet på det teoretiske plan. Det gælder f.eks. modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølger.
At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø."
( http://uvm.dk/Uddannelser/Dagtilbudsomraadet/Fakta-om-dagtilbud/Paedagogiske-laereplaner-for-dagtilbud?smarturl404=true#pageTop)

Vand i forskellige former
Jeg tager et  eksempel fra mit praktiksted, hvor jeg desværre ikke har nogen billeder til.
Målgruppe: Det 2-6 årige barn

I børnehaven blev der arbejdet med temaet vand. Da vi var ude på legepladsen, tog vi en stor spand og skovlede sne ind i den. Nogen af børnene tog også hænderne, dem der havde vanter på lagde hurtig mærke til,  at de blev våde og at de fik kolde hænder. Da spanden var fuld tog vi den med ind.
Også indendørs er børnene meget optaget af sneen. De rører rundt i spanden og opdager, at sneen bliver mere flydende. Vi hælder lidt af sneen i en gryde, går i køkkenet med nogen af børnene og sætter gryden på komfuret. De er helt optaget af, hvor hurtigt sneen smelter. Da vandet begynder at
smelte, opstår der damp. Fordi vi kun tog meget lidt sne, kunne børnene opleve, at sneen (vandet) blev mindre. Sneen ( vandet) var blevet til damp. Nogen af børnene visdste, at det var fordi, der var kommet varme til. Vi spurgte så hvor sneen var nu, når den ikke længere var i gryden?- ja, men den var jo i luften nu. Det var da meget spændende. Vi havde sne i vores børnehave, selv om man ikke kunne se den mere.
Resten af sneen var stadigvæk i spanden og børnene var hele dagen optaget af, hvor meget den var smeltet.
Jeg undrede mig selv, at det tog rigtig lang tid indtil hele sneen var blevet til vand. Fulstændig tøet var den først næste dag, men da børnene puttede deres fingre i, kunne de da mærke, at vandet stadigvæk var meget koldt.
( dette giver jo optakt til et andet forsøg- Smelter en lille masse sne hurtigere end end stor masse?- eller fungerer det også omvendt. Hvad sker der når vi stiller varmt vand ud på legepladsen når der er meget koldt udenfor?- og hvor koldt skal det være, for at vand bliver til is?)

Børnene fik en forståelse af forbindelsen mellem vand og sne og kulde og varme. Og de oplevede det med flere sanser ( føle forskellen med fingrene)