Tasker og bæltetasker

Uge 9- 12  var jeg på jagt efter materialer,stof, lynlås mm.

 

Jeg fik også foræret gamle gardiner og håndklæder

Knapper!

Natur og naturfænomener

"Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar.
Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt.
Naturen er en skatkiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og
teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge.
Naturen giver børnene mulighed for at systematisere deres omverden og ved selvsyn fatte sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvis de bliver formidlet på det teoretiske plan. Det gælder f.eks. modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølger.
At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø."
( http://uvm.dk/Uddannelser/Dagtilbudsomraadet/Fakta-om-dagtilbud/Paedagogiske-laereplaner-for-dagtilbud?smarturl404=true#pageTop)

Vand i forskellige former
Jeg tager et  eksempel fra mit praktiksted, hvor jeg desværre ikke har nogen billeder til.
Målgruppe: Det 2-6 årige barn

I børnehaven blev der arbejdet med temaet vand. Da vi var ude på legepladsen, tog vi en stor spand og skovlede sne ind i den. Nogen af børnene tog også hænderne, dem der havde vanter på lagde hurtig mærke til,  at de blev våde og at de fik kolde hænder. Da spanden var fuld tog vi den med ind.
Også indendørs er børnene meget optaget af sneen. De rører rundt i spanden og opdager, at sneen bliver mere flydende. Vi hælder lidt af sneen i en gryde, går i køkkenet med nogen af børnene og sætter gryden på komfuret. De er helt optaget af, hvor hurtigt sneen smelter. Da vandet begynder at
smelte, opstår der damp. Fordi vi kun tog meget lidt sne, kunne børnene opleve, at sneen (vandet) blev mindre. Sneen ( vandet) var blevet til damp. Nogen af børnene visdste, at det var fordi, der var kommet varme til. Vi spurgte så hvor sneen var nu, når den ikke længere var i gryden?- ja, men den var jo i luften nu. Det var da meget spændende. Vi havde sne i vores børnehave, selv om man ikke kunne se den mere.
Resten af sneen var stadigvæk i spanden og børnene var hele dagen optaget af, hvor meget den var smeltet.
Jeg undrede mig selv, at det tog rigtig lang tid indtil hele sneen var blevet til vand. Fulstændig tøet var den først næste dag, men da børnene puttede deres fingre i, kunne de da mærke, at vandet stadigvæk var meget koldt.
( dette giver jo optakt til et andet forsøg- Smelter en lille masse sne hurtigere end end stor masse?- eller fungerer det også omvendt. Hvad sker der når vi stiller varmt vand ud på legepladsen når der er meget koldt udenfor?- og hvor koldt skal det være, for at vand bliver til is?)

Børnene fik en forståelse af forbindelsen mellem vand og sne og kulde og varme. Og de oplevede det med flere sanser ( føle forskellen med fingrene)

Vi bager brød med birkens saft

Jeg sav en lille gren af, for at se om der ville komme saft ud af den og hængte en beholde op i træet, så saften kunne dryppe ind i den.

Her ser vi saften dryppe. Jeg lod den dryppe over nat.

Næste dag havde jeg så saft til bagning.

Vi tager:
1,5 kopper birkesaft
3    kopper mel og lidt gær

Det hele blandes og gemmes til næste dag.

Sådan ser dejen ud næste dag.
Der røres i den endnu en gang.

Så fyldes dejen i formen.

De første 30 minutter kommer der låg på, de sidste 20 minutter bages den uden låg.

Så er den bagt færdig og skal hentes ud af formen.

FÆRDIG!!!!!!

Fra jord til bord- gruppeopgave

Hvordan kan pædagogen via inddragelse i  fælles madlavning  og fælles måltid  med traditionelle retter, bidrage til borgerens “gode liv” ?

Sammenhæng:	Tiberedelse af en traditionel ret ( en kål-ret fra Dithmarschen i Tyskland) med en 37 årig kvinde ( XY)  med psykisk lidelse. Retten præsenteres bagefter og vi spiser i fællesskab med 5 andre borgere.
Mål:	styrke selvværd oprette og vedligeholde sociale relationer at kunne arbejde i fællesskab give en sanseoplevelse bedre livskvalitet forståelse af hygiejne og madlavning
Tiltag:	Informere kollegaerne om det planlagte projekt Aftale et tidspunkt til projektet, sådan at vi ikke forstyrres Informere borgeren om projektet, lade borgeren have en medbestemmelse om det der skal ske. Afprøve opskriften selv, for selv at være sikker. Dette skaber tryghed og ro i selve forløbet.
Tegn/succes:	Borgerens motiverede deltagelse positive udsagn fra borgerne At borgerne får en dialog omkring projektet At borgerne er glade for maden At de har godt sammen
Evaluering:	Evalueringen tager udgangspunkt i de fastsatte mål.

 






Siden slutningen af det 19.århundrede dyrkes der kål i Ditmarsken. Det var Eduard Laß der i 1889 som startede med at dyrke kål. Marskens næringsrige jord gjorde, at dyrkningen af kål blev til en stor succes og at regionen udviklede sig til det største sammenhængende område i Europa, hvor der dyrkes kål.
http://www.deutsche-kohlstrasse.info/

Vi har brug for:

Hvidkål
Kartofler
Hakket kød
Salt og peber

Hvidkålen skæres i små stykker og puttes i gryden. Vi hælder lidt vand til, så bunden er dækket med vand. Vi tænder for kogepladen.

Også kartoflerne skæres i små stykker.

Når kålen er kogt lidt sammen, hælder vi kartoflerne ovenpå.

Så kommer der salt og peber på.

Derefter kommer det hakkede kød til og vi sætter låg på.

Efter nogle minutter blandes det hele, så varer det ca. 20-30 minutter og kålretten er færdig.








Evaluering:
Vi havde et meget spændende forløb. XY kendte godt til tilberedelsen og man kunne mærke, at hun var meget stolt af, at det lykkedes og at de andre borgere syntes det var en meget lækker ret. Vi snakkede så også om tilberedelsen og alle syntes, at det da var meget nemt selv at koge denne ret. OG: kun en gryde skulle bruges, det var da alle tiders med hensyn til den efterfølgende opvask.
XZ fortalte, at de som barn ofte fik retter med kål, fordi der dyrkes masser af kål i Dithmarschen og at hun som barn selv har været med til at dyrke den.
Så kom også de andre med foreslag fra deres egn. Meget spændende var at lytte til en borger, der kommer fra Ukraine. Han kunne godt huske kål i forbindelse med bagning. De fik ofte boller, som  bl.a. var fyldt med kål. Men det han mest kunne huske og som han godt kunne tænke sig igen, var en lagkage fra Kiew. Videre fortalte han så, at der også findes pandekagerfestival i Ukraine. Festen varer en uge og kan sammenlignes med karneval, hvor alle spiser Oladii (pandekager) og andre melretter før de begynder at faste.
En anden borger fortalte at der hvor han kommer fra (Stuttgart) spises der "Dampfnudeln med vanillesovs", et sødt måltid lavet af hovedsaglig mel og mælk. Dem ville hun da gerne prøve at lave sammen med mig- hun har ikke spist dem de sidste 10 år.
Alt i alt kan man sige at projektet er lykkes og at mange mål blev opnået. Relationer blev uddybet, vi fik mere at vide fra hinanden. Vi havde en rigtig god tid og fik mange gode samtaler. Borgerne kom selv med forslaget at fortsætte  med at koge tradinionelle retter for hinanden.

Vi laver smørreost med børn

Vi bruger:
0.5 liter kærnemælk
dørslag
salt

Kærnemælken kommer ind i en målebæger.
Når der arbejdes med børn, synes de, at det er meget spændende, at hælde noget op i en målebæger. De er meget optaget af, at være så præcis som muligt.

Kærnemælken varmes op til 50 grader.

Sådan ser den varme kærnemælk ud nu.
Vi venter til den er afkølet, inden vi fortsætter.

Dette er så andet forsøg. Første gang hældte jeg det bare i et dørslag med resultatet, at den faste masse blandede sig med væsken igen og alt røg igennem dørslaget- ØV!
Så denne gang med et viskestykke som dørslag.

Her kan vi se det igen. det bliver til en masse. heldigvis er jej klogere denne gang.









Så nu igang med at ælte så meget væske ud som muligt.
Det tog godt nok lidt tid. Det skulle åbnes igen hele tiden , fordi den mere og mere lignende smørreost fordelte sig over hele viskestykket og skulle samles igen.

Her kan i se, at osten er alle mulige steder.
Men den ser da flot ud nu.

Der er ikke ret meget tilbage af den halve liter kernemælk.
Der kom så salt og persille i- FÆRDIG!






Det har været en god idé, at afprøve det selv først. Skulle jeg vælge at gennemføre aktiviteten med børn, ville det ske udendørs, fordi det er forbundet med lidt "svineri".
Men det er nok meget spænende for børn at se, hvor merget kærnemælk der skal til, for at få smørreost.

Vi kærner smør med børn

Vi har brug for:

0,25 l økologisk piskefløde
lidt salt
en lille beholder med et tætsluttende låg

Når der arbejdes med børn, synes de, at det er meget spændende, at hælde noget op i en målebæger. De er meget optaget af, at være så præcis som muligt.
Når fløden er i beholderen rystes (kernes) den indtil vallen (væsken) skiller sig.

Her kan der ses at piskefløden har forandret sig.
Men der er ikke nogen væske endnu.

Nu kan vi se vallen.
Vi hælder den fra og ryster igen. Selvfølgelig husker vi at få låg på igen.

Så er der rigtig sket noget, vi har fået en sammenhængende masse.
Vallen hældes fra igen og vi fortsætter med at ryste.

Nu ligner det rigtigt smør !!!!!!

Hhhh...mmmm- og det smager som smør.
Vi for salt på, ælter massen lidt og ryster endnu en gang.

Her kan du se det færdige produkt:
          "Hjemmelavet smør."









At kerne smør egner sig rigtigt godt til at lave i en daginstitution. Børnene har på skift tid nok til at ryste og det sker hurtigt, at flødens konsistens forandrer sig. Aktiviteten åbner for spørgsmål : Hvad sker der? Hvor var væsken før ?
Aktiviteten sluttes med fælles spisning af det selvlavede produkt.
Denne aktivitet behøver ikke meget forberedningstid eller tid der skal afsættes.

Fliluftsliv

Vi vil bygge tipi.
Målet er, at udvikle fantasi, kreativitet og færdigheder i at bygge, skabe og konstruere- herunder at gøre erfaring med årsag og virkning. (Edlev 2008. 174)

" Samværet omkring et fælles tredje kan flytte den deltagers fokus fra selvoptagethed, konfrontation og selvpromovering over til samarbejde, fælleskab og ansvarlighed. Dette kan have stor betydning for udvikling af relationer, selvtillid og identitet og kan åbne pædagogiske muligheder for at tilgodese en række personlige og sociale kompetencer." (Edlev 2008: 193)
Tipi-bygningen tjener som "fælles tredje", de har et fælles mål og oplever at de er sammen om noget meningsfuldt. Enhver bidrager med sine evner til et fælles resultat. Dette kræver samarbejde og kommunikation og hensyntagen til andre. Udover det erfarer de, at det nogen gange kræver organisering, struktur, tålmodighed og tid til at fremstille noget så flot.
At bygge et tipi på egen legeplads, giver børnene mulighed for at lege i et andet miljø og med andre muligheder end indendørs.
" Her kan man udfolde sig med træ og værktøj i større målestok end indendørs, og i mindre grupper kan børnene realisere drømmen om et eget hus; et fristed,hvor man sammen kan snakke om hemmelige ting." (Ringsted 2008: 274)

At lave et langvarig projekt, med forskellige lokalitet, fremmer også evnen til narrativ fortælling.
Fx når barnet bliver spurgt af forældre, hvordan har i dog lavet sådean et flot tipi?

Friluftsliv

Vi tager udgangspunkt i sidste uge.  Vi skal høste pil, som vi senere vil bruge for at lave et tipi til vores legeplads. Sidste uge fandt vi nogen pile der var væltet ved stormen.
" Et væltet træ med tykke og tynde grene strittende i alle retninger er spænende at save i for yngre børn. Glæden bliver ikke mindre, hvis de afskårne grene kan bruges ...." ( Edlev 2008: 191-192)

Her har jeg kun værktøj for voksne.
Når man arbejder med børn, findes der også bøjlesave i børnestørrelse, som skal holdes med begge hænder. På den måde minskes risikoet, at en hånd er det sted der bearbejdes. ( Edlev 2008: 191)

Jeg har oplevet, at børn er gode til at håndtere med værktøj, når de har fået en instruktion. Langt de fleste børn har indsigt i, at fx en sav kan være farligt og at man skal være opmærksom på sig selv, men også på de andre.






For at fremme børnens fantasi og forestillingskraft, vil det være en god idé at sætte en diskussion igang, om hvilke grene, der mon bruges til et tipi. Dermed styrkes også dere evne til at beskrive grenenes evner med hensyn til tipi-bygning og at argumentere for til valget. I det de selv afprøver materialet, lærer barnet med flere sanser. Hvordan lugter og lyder unge og gamle grene og hvilke er nemmest at save i? Denne sanselige læring forankres i hele kroppen.