GÆRDEKARTEBOLLE
Gærdekartebollener en kraftig tidsellignende plante. Dens blomsterhoved er kugleformet eller cylindrisk. Hver blomst er omgivet af lange smalle blade, der stikker. Hver blomsterhoved har sin egen meget stiv og kraftig stængle, som lige som bladene er stikkende.Gærdekartebollen er meget ivrig i at så sig selv. Den er toårig staudevækst, som i det første år står som en grøn roset og først i det andet år går den i højde og bærer frugt og sætter frø. Gærdekartebollen kan opnå en højde på ca. 120 cm og står på solrige områder.
Den stikkende gærdekartebolle findes mange steder i naturen og ses også i haver. Oprindeligt blev de tørrede stikkende frøstande brugt til at karte uld.
Gærdekartebollens rod anvendes i medicinen som et mavestyrkende og vandtrivende middel. også anvendelse som lægeplante.
Gærdekartebollen tiltrækker mange insekter. Om sommeren kan der især iagtages sommerfugle men også bier og mange andre insekter viser stor interesse for denne blomst.
Særlig ved gærdekartebollen er plantens stængelblade. De er vokset sammen ved grunden og fungerer på den måde som små bassiner for regnvand, som både fugle og insekter drikker af.
Tagrør
Tagrør er den største græsart i norden, den er flerårig og vokse op til 4 meter. Stråeter først grønt, sent om efteråret bliver det gulbrunt. Tagrørets grønne blade er glatte og har et gråt anstrøg, de bliver op til 40-50 cm lange. Unge skud lige stående blade, senere bliver de mere hængende. Bladene kastes af mm vinteren og stråene står tilbage med den modnende top. Selve blomsten er samlet i småaks på hængende grene og har et brunviolet skær med hvide silkehår.
Jordstængel er tyk og forgrenet og udbreder sig i store flader. Generel udbreder jordstænglerne sig underjordisk ud til 2,5 meters vanddybde.Vokser de overfladisk kan der iagtages en enorm vækst på 10 cm i døgnet og udløberne kan blive op til 11 meter lang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar