Kosteskaft som krop

De pinde jeg fik fat i på seminariet, syntes jeg var lidt for tynde, derfor købte jeg en kosteskaft,
som fremtidig skal fungere som skulder og arme.
Jeg venter lidt endnu med at sætte den sammen. På sidste indkald hørte jeg fra de andre, at det er nemmere at vente indtil tøjet er færdig, da man ellers kan få problemer med at klæde dukken på.

Arbejde med træmaché

Så har jeg fået fat i træmaché. Nu skal det bare blandes med vand.

Nu skal den hvile lidt.

At arbejde derhjemme er mere afslappende end på seminariet. Det at sidde helt for sig selv uden at have tiden i nacken og andre modeller som man kan sammenligne med giver ro til at arbejde.

I dukkemuseet har jeg set, at nogle dukker havde perler som øjne. det syntes jeg var en god idé.









Nu har vi derhjemme lige lidt sjovt med dukkens udseende. Men øjet skal nok forsvinde noget mere og der skal formes lidt mere på hovedet.
Jeg brugte ikke styroporæg denne gang, så man kan bare forme uden at ægget begrænser for muligheder. Næsehullerne borede jeg med en tandstik.

Først en grov form af fingrene, som der skæres rundt omkring.

Her ligner det så mere en hånd. Den skal altid tørre lidt, inden man kan arbejde videre på den, så den ikke bliver så flad på den ene side.

Foden er lidt nemmere, fordi den ikke er helt så
filigran. Neglene formede jeg med en tandstik.








 

Vandagamen æder mus

Muldvarpen (biotop 4)

Når jeg er ude i biotopen i de sidste dage, kan man ikke se ret mange tegn på aktivitet. Ingen sne, for at finde spor og mange dyr er rejst mod syd eller ligger i dvale. Men der er dog noget, man ikke kan komme uden om at få øje på. Muldvarpskudene. Jeg vælger derfor at lave aktiviteter rundt om mulvarpen.  Mange børn vil nok kende til muldvarpsskud i egen have og at forældrene ofte ikke er særlig glad for denne havebeboer, fordi den ødelægger græsplanen. Mange forældre tror også at de gnaver af deres planter- men det er altså ikke muldvarpen.Hvem er muldvarpen, hvad spiser den, når den ikke spiser far og mors planter? Er der andre dyr der ligner muldvarpen i levemåde?

KULTURHISTORISK
For at fange børnenes interesse og  for at pege på muldvarpens hovedtræk, vil det måske være en god ide, at starte med, at allerede meget meget kloge mænd sammenlignede nogen af muldvarpens evner og færdigheder med historisk udvikling. (Hegel, Marx, Luther). De sagde at  menneskets udvikling af fornuften ligner muldvarpens graveteknik.  Mulvarpen er altid tålmodig og tager sig den tid den bruger for at opnå sit mål.  Muldvarpen arbejder skjult og  under jorden, lige som stille og hemmelige revolutioner. Muldvarpen forsvinder aldrig og arbejder videre i det skjulte. Den kommer frem, når det er på tide- fremlægger sit arbejde for alle- og forsvinder igen for at arbejde videre.   http://www.globkult.de
Vi kan høre, at mulkdvarpen er ladet med en kulturel symbolik. Alle dyr, vi kender er ladet med kulturel symbolik og denne symbolik er del af vores sprog og forestillinger .(Edlev 2008:99)


ØKOLOGISK/ MILJØMÆSSIGT
Næste dag viser jeg så et billede, hvor man kan se en muldvarp ,vi fangede sidste forår. Denne muldvarp er ca. 15 cm lang inklusive hale. Det man nok først lægger mærke til, er muldvarpens forben, der ligner nogle små skovle og dens lange spidse snude. Muldvarpen har ingen ydre ører og kun en meget kort hale. Øjnene kan næsten ikke ses, fordi de er meget små og bliver skjult af dens sorte pels. Muldvarpen er næsten blind og kan kun skelne mellem mørk og lys, fordi dens sanseudvikling ikke er særlig veludviklet. Men det er heller ikke så slemt fordi, den overvejende opholder sig under jorden. Vigtig er, at den fanger nok bytte og det gør den, fordi de har en god lugte,-og følesans i stedet for.
Muldvarpen lever af insekter, deres larver og regneorme. Den opbygger også lager af mad, her gemmer den fx regnorme, som den har bidt hovede af og ikke kan kravle væk i den næste tid. Muldvarpen finder sin næring, ved at grave gange under jorden eller ved at kravle rundt i gangene.
Desuden er graveaktiviteten godt for vores natur. Muldvarpens graveaktivitet forsyner jordens organismer med ilt. det fremmer omsætningen af planterester til muld. (http://www.naturstyrelsen.dk)
Aktivitet:. Efterfølgende spørge børnene om de kender til dyr der ligner mulvarpen? (Jeg vil føre dem hen til mosegrisen og at fremhæve forskellen mellem muldvarpen og mosegrisen.) Jeg går ud fra, at de fleste nævner rotter og mus. Om de så tror at rotter eller mus også kan grave skud? Jeg fortæller dem så, at der findes et pattedyr mere, der laver skud og at det er mosegrisen. Forskellen er, at mosegrisen er en planteæder og det er for det meste den der gnaver i fars og mors have,- muldvarpen spiser kød og skubber kun til planterne. En god ide kan det være at have noget faglitteratur med billeder af muldvarpen og mosegrisen, så børnene også kan se forskel i  udseende.
Mange mennesker anser muldvarpen som et skadedyr. Idet børnene får kendskab til at muldvarpen spiser  de larver, biller og snegle, der æder korn og frø og gnaver i bær og frugt, får de en fornemmelse for at muldvarpen ikke i hver hensigt kan betegnes som et skadedyr.
MÅLET er at børnene for en forestilling om :

•  samspillet mellem naturens organismer
• samspillet mellem organismerne og deres fysiske miljø
• menneskets vekselvirkning med naturen      (Edlev 2008:239)

Hvis børn i fremtiden skal kunne bidrage til løsning af miljøproblemer, er det vigtigt, at de selv lærer at vurdere etiske spørgsmål i forskelligt perspektiv. (Edlev 2008: 279)


MOTORISK
Aktivitet: Fælles med børnene tager man ud i biotopen, for at iagtage muldvarpsskud. De vil se at der er mange og at de delvist er meget store. For at få lidt bevægelse og for at have det lidt sjovt sammen, får børnene lov til at hoppe rundt på skudende indtil de næsten er jævn. Man kunne også grave lidt i muldvarpskudende, måske findes der noget elle måske får man øje på en gang.
Børnene oplever skudende med flere sanser, hele kroppen er i gang. Vi bliver enige om, at vi vil komme igen, for at se hvad der sker fremover.
Når motion skal forbedre menneskets sundhed, må aktiviteterne være tilstrækkelig lystbetonede, at en ændring af vaner og livsstil. (Edlev 2008:120). 

ÆSTETISK
Der findes mange muligheder for æstetiske aktiviteter rundt om muldvarpen. Man kunne fx læse i følgende bog og lade børnene tegne bagefter......
   








eller man kunne vise en af muldvarpens tegnefilm og lave skude af forskellige materialer.




http://vimeo.com/23124723

Men man kunne også gå ud med børnene og pynte muldvarpskudene med naturmaterialer, som fx fjer, grene osv." Land art" er et kunstnerisk udtryk i naturen, som viser veje i civilisationens samspil i naturen. (Edlev 2008: 265)

Børnene bliver opmærksomme på noget bestemt, der fremhæver sig og viser bort fra andet. De får en æstetisk oplevelse af naturen, idet de får et sanselig indtryk af naturens linjer og former, dufte og farver. (Edlev 2008:24)








Litteratur
Edlev, Lasse Thomas 2008: Natur og miljø i pædagogisk arbejde, 2.udgave, 1.oplag, Munksgaard
Danmark, København

Vandagamen bruser

Vandagamen drikker

Her kan man se at agamen drikker, mens den nyder brusebad. Mange agamer drikker også ud af vandakvariet eller den finder nole dråber som har samlet sig på bladene. Dette eksemplar kan dog bedst lide at drikke det friske vand.

Eksperiment med æbler

Æbler

Det er sidst i oktober og der hænger stadigvæk nogen æbler på træet.
Vi plukker de sidste æbler, der er godt nok ikke så mange tilbage. Men der er da nok til at lave noget æblemos. Børnene lærer at omgås med kniv og tilberedning af mad og at æbler bliver bløde, når der kommer varme og vand til. (physik og kemi)

1.  Æblerne skrælles og kernehuset skæres ud. dem i både uden kernehus.
2.  Æblerne puttes i en gryde med vand og vanilje eller kanel. Så lader man dem dampe møre.
3.  Der røres rundt nogen gange indtil der er opstået en tyk mos.

Da vi sammen med nogle børn begynder vi at skrælle æbler, spurgte et barn: hvorfor har æbler en skrald?
Det er jo alletiders spørgsmål? Nogen børn svarer fordi, den er sund- andre siger fordi den ellers bliver brun. OK, så gav det optakt til et eksperiment.

Eksperiment:
Et æble skrælder vi, det andet bliver i skald. Vi skrælder det ene æble så længe indil de begge vejer det samme, nemlig 150 g.
Begge æbler lægges ved siden af hinanden. Nu skulle vi agtage, hvad der sker de næste dage.

Allerede næste dag kunne vi se, at æblet uden skrald var blevet brun. De næste dage viste at det brune æble også var blevet mindre. Æblet uden skrald vejer kun 140g i dag.

Efter syv dage kunne der ses enorm forskel på både størrelse og vægt. Æblet uden skrald er meget mindre og vejer kun 80g i modsætning til æblet med skrald, der stadig vejer 145 g.

Hvad var der sket? Fælles fandt vi ud af at skrælden skytter æblet imod bakterier, der er med til at æblet bliver brunt og æblet med skrald ikke havde tabt størrelse. Æblet uden skrald havde tabt saften og dermed også vægt.