Vandagamen fodres


 



 

 

Her fodres vandagamen med zophobas, som også kaldes kæmpemelorme.
Vandagamen spiser hvirvelløse dyr som orme og insekter, fisk, små pattedyr, kød, frugt og grøntsager. Med stigende alder bliver andelen af vegetarisk mad større.

Selv om de næsten spiser alt, skal man være opmærksom på varierende kost.

Voksne dyr skal fodres 1-3 gange om ugen, mens de i vækstperioden skal fodres oftere. Det godt at drysse mineralstoffer på fodderdyrene til regulering af vandagamens kalcium- fosfor forholdet i kroppen.

Dukkeopgave

                                                                                 
                                                                                   

På seminariet formede vi et hovede sf pulp-mache. Jeg tog et styroporæg og formede omkring det.  Synes ikke at det er så nemt at forme med det materiale. Men måske har det også at gøre med at det skal fremstilles her og nu. Denne erfaring af " NU SKAL DET ALTSÅ VÆRE" og hvordan jeg havde det med det jeg vil tage med i kommende praksis med hensyn til målgruppen.

Ahornkrans

Ahorn

Børnene er ude på legepladsen og de leger med bladene. Særlig optaget er de af ahornbladene, nok fordi de er så store og fordi den har så smukke farver. Hvis vi nu kunne finde nok ahornblade kunne vi da lave nogen ahornkranse. Børnene kom med masser af blade og så gik vi i gang. Det var ikke alle børn (5-6 år) der kunne finde ud af at binde kranse, de havde behov for hjælp. Det var overvejende pigerne der var mest begejstret.

Ahornkrans

Vejledning til at lave en krans af ahornblade:

 http://metteogbrian.dk.nt6.unoeuro-server.com/ahorn-filer/ahornkrans.pdf

 Ahornpose og ahornfrø

For også at få drengene med, viste jeg dem hvordan man laver nogen små poser af ahornblade.Fremstillingen af en ahornpose ligner kransens, der bruges ca. 2-3 blade, som forbindes med hinanden på en såden måde at der opstår en lille pose. Så spurgte jeg, om de kendte til ahorn-frø. Der var to børn der kom med nogen og det viste sig at det var de rigtige. Så skulle der bare findes en masse, jeg ville senere vise dem, hvad der kunne laves sjovt med ahorn-frø. Efter at have fundet nok, kastede vi dem op i luften og de begyndte at flyve alle vejne hen.- Nej hvor var det morsomt. Ud at samle igen og prøve igen.

I arbejdet med konkrete materialer støttes begrebsdannelsen og oplevede fænomener fungerer som broer i barnets tankestruktur. (Edlev 2008: 62-63 i "Natur og miljø i pædagogisk arbejde")

Spørgsmål man kan arbejde med:

• Kender i til noget, der flyver efter samme princip? (helikopter)

• Hvorfor flyver frøene som de gør? (spredningsmåde)

Ahorn og andre træer i lønslægten får spredt deres frø ved vindens hjælp. Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde. Den tunge nød findes i bunden af frøet og er omgivet af en insektvinge-lignenden struktur, der får frøet til at rotere mens det falder mod jorden.

Ahorn og andre træer i lønslægten får spredt deres frø ved vindens hjælp. Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde. Den tunge nød findes i bunden af frøet og er omgivet af en insektvinge-lignenden struktur, der får frøet til at rotere mens det falder mod jorden.

Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde

Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmådevv

Ahorn og andre træer i lønslægten får spredt deres frø ved vindens hjælp. Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde. Den tunge nød findes i bunden af frøet og er omgivet af en insektvinge-lignenden struktur, der får frøet til at rotere mens det falder mod jorden.

Ahorn og andre træer i lønslægten får spredt deres frø ved vindens hjælp. Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde. Den tunge nød findes i bunden af frøet og er omgivet af en insektvinge-lignenden struktur, der får frøet til at rotere mens det falder mod jorden.

Ahorn og andre træer i lønslægten får spredt deres frø ved vindens hjælp. Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde. Den tunge nød findes i bunden af frøet og er omgivet af en insektvinge-lignenden struktur, der får frøet til at rotere mens det falder mod jorden.

Ahorn og andre træer i lønslægten får spredt deres frø ved vindens hjælp. Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde. Den tunge nød findes i bunden af frøet og er omgivet af en insektvinge-lignenden struktur, der får frøet til at rotere mens det falder mod jorden.ch

Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde.

Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde.

Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde.

Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde.

Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde.

Frøene har udviklet flere morfologiske tilpasninger til denne spredningsmåde.

Den grønne vandagame

 

Den grønne vandagame, i dette tilfælde en hun på syv år, kan blive op til 100 cm lang, men de fleste opnår kun en længde af  65-75 cm. Agamen har en kraftig grøn farve, med lysere striber på tværs af kroppen.

Undersiden af halsen og maven er lysegrøn til hvid. Under munden har vandagamer store skæl som er lysere end resten af kroppen. Dyrets lange hale har mørke striber. Denne forskellige farvning ligner lys og skygge i naturen og tjener til at kamuflere i naturen.

langs med hovedet, ryggen og halen har vandagamen en  kam med lange bløde pigge, hvilken er særlig udpræget hos hannen. Vandagam hunnen vejer ca. 350 g, hannen 350. Ud over øjnene på siden af hovedet, har den et øje midt på hovedet, som kaldes parietaløje. Øjet kan skelner mellem lys og mørke, hvilket giver dyret mulighed for at se fjender  der kommer oppe- eller bagfra.

Vandagamer er territoriale dyr, hvilket betyder, at de ikke tillader andre hanner i deres terretorrier. Vores eksemplar er et enedyr, hvilkes kan forsvares, fordi vandagamer ikke er sociale dyr. ( Werning, Heiko 2004: 30)

Vandagamens Terrarie

Terrariet skal have forskellige temperaturer fra  25° C om natten op til 30° C i den kølige ende og 35° C i den varme ende om dagen. For at der kan garanteres 14 timers daglængde skal der installeres  UVB belysning på 5,0. I terrariet skal der holdes en luftfugtighed af 70-80 % samtidig med, at den altid kan finde et tørt sted (dyrenes- verden.dk). For en udvokset agam skal terrariet have en størrelse af ca.200x100x 150 og mange grene at klatre på ( Werning, Heiko 2007). I terrariet er der et vandbassin, hvori agamen kan dukke helt under. Der er mange planter,så agamen kan gemme sig .Vandbassinet, bark og planter er med til at holde fugtigheden, når der sprøjtes med vand 1gang om dagen.

Græskar

Græskar

Det er i oktober græskar stopper med at vokse og de bliver høstet nu.
De fleste børn er optaget af Halloween og næsten alle kender pumpkin fra dekorationer.

1.dag
I dag tager vi ud til en landmand  og fælles høster vi tre mellemstore pumkin og tager dem med i børnehaven. Vi får at vide at græskar er verdens største bære og at det største græskar i år vejer omkring 900 kg. Børnene blev spurgt, om de vidste hvor meget 900kg svarer til. Der kom masse af svar: cykel, så meget som en voksen, så meget som to voksne, så meget som et .......
Så fik også de voksne en snak om det og vi blev enig om at et 5-6 årig barn ca. vejer 20 kg. Verdens største græskar vejer altså så meget som 45 af vores børn. Det gjorde stor indtryk på børnene.
Hjemme i børnhaven igen finder vi en lille film på nettet, der viser hvor stor sådan et græskar på
900 kg er :  http://politiken.dk/poltv/bagsidentv/ECE2104273/vm-i-graeskar-er-afgjort-verdens-stoerste-graeskar-vejer-900-kilo/ .

 

2. dag
Næste dag gik vi så igen med at  lave græskar lanterner:

Vi starter med at skære toppen af. den skal bruges til låg senere. Så bliver græskarkødet og frøene  skrabt ud, som vi hver for sig samler i en gryde. Kødet skal bruges til at lave brød senere. Så tegner vi et ansigte på hvores græskar, derefter begynder vi at skære helt igennem, der hvor vi har tegnet.




Køkkenet egner sig til et værksted, hvor børn på en kreativ måde laver erfaringer med råvarer og hvor de erfarer hvor maden kommer fra. (Ringsted 2008: 269 i "Plant et værksted)


 Når vi er færdige sætter vi lys i og lægger låget på til sidst- og færdig!



 




 3. dag
I dag laver vi brød af græskarkødet.
Selvfølgelig kan der laves flere madretter af græskar, som fx suppe, pandekager, kage eller chips.
"

Videre inspiration: Vi tænker over selv at dyrke græskar sammen med børnene i næste år og gemmer nogen af frøene.