onsdag den 25. september 2013

Grågåsfamilie på besøg






Da jeg kom hjem en dag i , så jeg at vi havde besøg fra biotopen. En grågåsmor var der med sine unge.
I biotopen er der for det meste kun rør. Grågæs opholder sig gerne på arealer med meget græs, fordi de finder nok at spise her. Det er nok derfor de er på besøg.
Den unge bor i ægget ca. 27-28 dage. Efter at have knægget ægget gider de ikke at sidde i reden stille og rolig længere. Sammen med mor går de straks på tur udenfor reden for at finde noget de kan spise. Grågåsen spiser græs, frø og urter.
Man kan tydelig se at gåsemor har travlt med at komme afsted, efter hendes mening er jeg alt for tæt på. Hvis hun havde været alene, ville hun nok have spredt hendes vinger (150-180 cm) for at flyve afsted. Men hun skal jo have ungerne med og de kan først flyve, når de er 50-60 dage gamle.


Det er sjældent at få øje på en enkelt familie, helst kan de lide at være sammen i en stor flok med andre grågæs. Der plejer ellers at være 2-3 familier i biotopen, men en rede blev jo plyndred dette forår.
Langs med vestkysten (Sydslesvig- Sønderjylland) findes der store arealer hvor der findes hundrede af grågæs med deres unger.


Her forlader grågåsfamilien vores have og begiver sig hjemad mod biotopen. Vores græs må da smage meget godt, de kom igen nogen flere gange.

mandag den 2. september 2013

Skovhornugle



Så var jeg rigtig heldig. Fra mit gemmested fik jeg øje på en skovhornugle. Den var så venlig at vente indtil jeg havde hentet mit kamera. Særlig kendetegnende er dens orangegule øjne og dens spidse fjerører.Skovhornuglen kan opnå en længde omkring 35 cm og dens vingefang 90-100cm.
Skovhornuglen er en nataktiv fugl og en af dens livretter er musen, som vi i år har en masser af i haven.